Ved forbrugerkøb har du som udgangspunkt to års reklamationsret efter købeloven.
Hvad er en mangel?
En vare kan være mangelfuld, hvis den ikke svarer til beskrivelsen, ikke har den aftalte kvalitet eller funktion, er beskadiget ved levering eller mangler nødvendige oplysninger. Almindeligt slid eller skade, du selv har forårsaget, er normalt ikke en mangel.
Reklamér i rimelig tid
Kontakt sælgeren eller Supersalgs kundeservice hurtigst muligt efter, at du opdager problemet. En reklamation inden for to måneder efter, at manglen blev opdaget, er altid rettidig i et forbrugerkøb.
Sådan dokumenterer du
Vælg ordren, beskriv fejlen og vedhæft relevante billeder eller video. Gem varen og emballagen, indtil sælgeren har oplyst, hvordan sagen håndteres.
Mulige løsninger
Efter købelovens regler kan du afhængigt af sagen have ret til afhjælpning eller omlevering og i visse tilfælde et passende afslag eller ophævelse af købet. Løsningen skal ske uden omkostninger og uden væsentlig ulempe for dig, når reklamationen er berettiget.